INSP! Media er trådt ind i det nye år med mange projekter på bedding.
En fast “kunde” er Bandakademiet, hvor INSP! Media fungerer som konsulent, med projektlederrollen på iværksætterforløbet Music2Business. Derudover er KarriereKanonen 2012 skudt i gang, og den 21.–22. januar afholder Bandakademiet og INSP! en Bandworkshop-weekend, hvor 3 bands får kreativ sparring gennem 3 intensive værksteder og en fælles sceneperformance-session.
Foreningen INSP! fortsætter Play, som nu har forgrenet sig i Play By Day onsdag fra 15–18 for de 9–14-årige, der i den kommende tid skal lave kunstinstallationer til Kulturstrøget (som I nok skal høre mere til), og Play By Night, hvor unge tirsdag og onsdag fra 16–21 arbejder med bl.a. mad‑, musik‑, film- og (billed)værksteds-projekter. Her har INSP! Media netop afholdt den første Filmworkshop. Se lidt billeder fra den dag her.
I skolernes vinterferie (uge 8 ) afholder INSP! Media en mobilfilmworkshop på Trekroner som en del af Sjov Ferie. Her skal der over 5 dage produceres små mobilfilm, der afsluttes med “gallapremiere” på RUC’s bibliotek fredag den 24. februar kl. 15–16.
Roskilde Kommunes Center for handicap har bedt om endnu en produktion fra INSP! Media. Denne gang kommer den til at omhandle den musikvirksomhed, som udspringer fra ITC. Optagelserne i er i fuld gang! Se de tidligere produktioner her.
Vi ses derude i 2012!